Indholdsplaner

Vejle Idrætsefterskole hviler på den opfattelse, at demokrati er den eneste bæredygtige styreform som grundlag for en samfundsorden, der sikrer det enkelte menneskes frie vækst og nyttige deltagelse i fællesskaber. Vejle Idrætsefterskole hviler på den opfattelse, at værdier overleveret gennem dansk kultur er en nødvendig forankring i en tid, hvor globalisering kan udviske nationalt særkende.

Vejle Idrætsefterskoles mål sætning er gennem undervisning og samvær:

• At styrke den enkelte elevs mod på at udforske egne muligheder
• At styrke den enkeltes selvværd og selvstændighed
• At skab rum for udvikling af den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer
• At inspirere til aktiv indsats i det folkelige liv og det frivillige foreningsarbejde
• At tilegne sig forudsætninger for at træffe valg i et kompleks og moderne samfund i stadig forandring
• At anspore til sund levevis

Vejle Idrætsefterskole hviler tillige på et grundtvigsk livs- og undervisningssyn, som i stadig dialog mellem tradition og fornyelse, indebærer en erkendelse af at:

• Ethvert menneske er en enestående skabning med et væld af muligheder for forundring, fordybelse og udfoldelse
• Ethvert menneske må blive livsduelig til at magte livet personligt og til at deltage i forpligtende fællesskaber

Vejle Idrætsefterskole er en efterskole der vægter de boglige fag og idrætsfagene højt. Undervisningen i alle fag sigter mod faglig dygtiggørelse, fordybelse og indlevelse. Målet med undervisningen er at udvikle elevernes almene dannelse og faglige kvalifikationer. For at kunne yde et væsentligt personligt bidrag til undervisningsforløbet kræves det at eleverne er aktive, velforberedte og lærervillige.

Ud over de obligatoriske fag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, biologi, historie, geografi, samfundsfag, idrætslinietimer, fortælletimer og sang. Tilbyder vi en række valgfag. Valgfagene kører over to perioder i løbet af skoleåret.

Ud over de obligatoriske fag og valgfag indgår projekt og selvvalgt opgave også i skemaet. Der er flere anderledes dage og uger. Der er f.eks. friluftsdage, samarbejde med Vejle Handelsskole og Rødkilde Gymnasium. Idrætscamps sammen med lokale børn fra Vejle.

Der er lejerskole til udlandet, hvor der vil være et kulturelt, historisk og idrætsmæssigt sigte. Eleverne vil opleve sig selv og de andre i nye og anderledes situationer.

FORMÅL

Formålet med undervisningen i dansk er at bygge bro mellem folkeskolen og kommende ungdomsuddannelse.

Danskundervisningen skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og kulturel forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre genrer.

Danskfaget er rettet mod den valgte boglige studieretning. Det betyder, at der arbejdes temaorienteret med temaer, der har relevans og sammenhæng med den studieretning eleverne går på.

IT inddrages i undervisningen både som arbejdsredskab og som medie.

 

METODEVALG

• Klasseundervisning
• Plenumundervisning: Klasseundervisning, hvor eleverne taler mere end læreren.
• Tværfaglig undervisning
• Projektarbejde
• Gruppearbejde: Eleverne lærer at samarbejde og herved forberedes til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.
• Elevrespons: Eleverne skal forholde sig kritisk til andres og egne tekster.
• Selvstændigt arbejde: Eleverne skal kunne fordybe sig på selvstændig vis.

LEKTIESYN

• Forberedelse til den undervisning, der skal foregå i timerne.
• Efter/færdigbehandling af påbegyndt arbejde i timerne (til brug i timerne).
• Læreren skal ”se” det, eleverne har lavet.
• I forbindelse med afleveringsopgaver skal der afsættes undervisningstid til arbejdsprocessen. Der skal gives mulighed for lærerhjælp i alle skrivefaserne.
• Lektiemængden skal begrænses. ”Dag-til-dag” skal have et ”anstændigt” tidsmæssigt omfang. Der gives som udgangspunkt ikke dag-til-dag-lektier for i weekenden.

Hvem er lærere: CM, MS, LS, MKM

FORMÅL

Formålet med engelsk er, at eleverne tilegner sig det ”værktøj”, som er en forudsætning for, at man kan søge viden og oplevelser og kommunikere med omverdenen.
Eleverne skal også gennem undervisningen motiveres til livet igennem at beskæftige sig med sprog og kultur med henblik på at forøge den sproglige kompetence og få stadig større indsigt.

MÅL

Målet for engelsk er, at eleverne skal kunne forstå engelsk af forskellige typer og reagere på det på en måde, der passer til situationen samt at udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende både i samtaler og i andre sammenhængende mundtlige fremstillinger. Eleverne skal også kunne udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende i sammenhængende skriftlige fremstillinger. Det er også målet, at eleverne gennem undervisningen får indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

INDHOLD

Eleverne skal arbejde med

• at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, bl.a. tv- og videoprogrammer.
• at læse tekster, der giver informationer og oplevelser.
• sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist og varieret.
• det engelske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale og grammatik.
• ordforrådets rolle ved brugen af sproget.
• forskelle og ligheder både mellem engelsk og dansk.
• levevilkår, dagligliv, værdier og normer for menneskene i engelsktalende lande.
• at orientere sig omomverdenen gennem brug af engelsk, og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
• forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
• forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur.

UNDERVISNINGSSPROG

Der tilstræbes class-room English.

METODE

I undervisningen bruges der i store træk to principper: Det induktive og det deduktive princip. Det induktive princip, som bygger på mere lukkede opgaver, hvor der er udstukket klare krav og retningslinjer fra lærer/andre elever.
Metoden kan bruges for at opøve færdigheder og rutiner omkring det engelske sprog.
Det deduktive princip, som bygger på mere åbne opgaver. Her er eleven medbestemmende, hvilket bevirker en større elevstyring. Her er der gode muligheder for at præge undervisningen samt udtrykke sig alsidigt.
Undervisningen tilrettelægges i temaer, som lever op til indholdet men også sådan, at eleverne har mulighed for at præge temaerne. Herudover benyttes projektarbejdsformen i almindelige og tværfaglige sammenhænge.
I undervisningen benyttes tekster, internet, video, musik, grammatik, opslagsværker, magasiner, aviser, software programmer mm.
Undervisningen foregår på forskellige måder bl.a. klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og pararbejde. Herunder arbejdes der også ud fra Cooperative Learning og ligeledes ud fra sprogsynet intersprog. Disse måder forsøges tilpasset, hvor den enkelte arbejdsform findes mest hensigtsmæssig. Herudover skal indøve strategier for, hvornår de skal skimme, nærlæse, lære udenad, notere osv. Dette giver større arbejdsglæde samt bedre effektivitet i det saglige arbejde.

 

SKOLENS LÆRINGSSYN I FORHOLD TIL ENGELSK

INDLÆRING

Indlæring er ofte et individuelt aktivt anliggende, hvor en skriftlig/grammatisk del tages ud af en helhed og øves af den enkelte eller sammen med andre. Dette vil også foregå i det mundtlige. Den del, der skal øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med gentagne øvelser indenfor opgaven og bliver korrigeret undervejs, indtil eleven har opnået forståelse og derved løst opgaven. De enkelte opgaver tilpasses den enkelte elevs niveau og udvikles løbende.

Lærerens rolle er udover at være faglig kompetent også via sit engagement og sin indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter sproglige/skriftlige overvejelser i gang hos den enkelte elev, som eleven reflekterer over og prøver disse af i andre sammenhænge inden de indgår i samtalen på klassen eller det skriftlige arbejde.

På baggrund af dette skulle eleven gerne kunne se en sammenhæng mellem sprog-/grammatikdelen og den fulde samtale/skriftlige arbejde. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig både mundtligt og skriftligt.

Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningens organisation, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar for, at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. I undervisningen stilles der opgaver, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper skal forholde sig til disse. Her gives der mulighed for, at eleverne kan arbejde i dybden med emnet og selv finde nye vinkler til emnet eller overføre allerede eksisterende erfaring.

LEKTIESYN/LEKTIEMÆNGDE

Lektier tager udgangspunkt i kendt stof og/eller i kendte arbejdsformer, dvs. at eleven aldrig konfronteres med ukendte emner indenfor fx. grammatik. Lektier bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen for at udnytte undervisningstiden bedst muligt og give eleverne mulighed for at møde frem til undervisningen forberedt.

Specielt indenfor grammatikken bruges lektier til at repetere, øve gentagelser og blive korrigeret, indtil der er opnået forståelse for emnet. Dag-til-dag lektierne må i omfang ikke overstige den tid, der stilles til rådighed af skolen, herunder undervisningstid og stilletime.

I forbindelse med de skriftlige afleveringer bruges der specielt i starten af året undervisningstid på disse for at hjælpe eleverne til af få nogle hensigtsmæssige rutiner, som bliver videreudviklet i løbet af året.

EVALUERING

Evalueringer kan foregå enten skriftligt eller mundtligt. Evaluering kan dække undervisningen generelt, enkelte undervisningsforløb, enkelte timer, undervisningsmaterialer, den enkelte elevs indsats og niveau. Mindst én gang om året er der en uddybende samtale med den enkelte elev omkring dennes indsats og niveau.

Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: International studieretning 2 klasser af 28 elever. Business studieretning 3 klasser af 28 elever.  Naturvidenskab studieretning 1 klasse med 14 elever. Design og Teknologi 1 klasse med 14 elever.

Hvem er lærer: KJ, LS & MJR

FORMÅL

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken.
Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

MÅL

Målet for tysk er, at eleverne skal kunne forstå og reagere på en måde, der passer til situationen samt at udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende både i samtaler og i andre sammenhængende mundtlige fremstillinger. Eleverne skal også kunne udtrykke sig tilnærmelsesvist flydende i sammenhængende skriftlige fremstillinger. Det er også målet at eleverne gennem undervisningen får indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

INDHOLD

Eleverne skal arbejde med

• at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, bl.a. tv, vodcast og popcast
• at læse tekster, der giver informationer og oplevelser.
• sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist og varieret.
• det tyske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale og grammatik.
• ordforrådets rolle ved brugen af sproget.
• forskelle og ligheder både mellem tysk og dansk.
• levevilkår, dagligdag, værdier og normer for menneskene i tysktalende lande.
• at orientere sig om omverdenen gennem brug af tysk, og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
• forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de tysksprogede kulturer.
• forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur.

UNDERVISNINGSSPROG

Som udgangspunkt vil størstedelen af undervisningen foregå på tysk. Dog vil dele af undervisningen foregå på dansk for at sikre størst mulig læring for flest mulig, herunder grammatik.

METODE

I undervisningen bruges der i store træk to principper: Det induktive og det deduktive princip. Det deduktive princip, som bygger på mere lukkede opgaver, hvor der er udstukket klare krav og retningslinjer fra lærer/andre elever.

Metoden kan bruges for at opøve færdigheder og rutiner omkring det tyske sprog.

Det induktive princip, som bygger på mere åbne opgaver. Her er eleven medbestemmende, hvilket bevirker en større elevstyring. Her er der gode muligheder for at præge undervisningen samt udtrykke sig alsidigt.

Undervisningen tilrettelægges i temaer, som lever op til indholdet men også sådan, at eleverne har mulighed for at præge temaerne. Herudover benyttes projektarbejdsformen i almindelige og tværfaglige sammenhænge.

I undervisningen benyttes tekster, internet, video, musik, grammatik, opslagsværker, magasiner, aviser, software programmer mm.

Undervisningen foregår på forskellige måder bl.a. klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og pararbejde. Disse måder forsøges tilpasset, hvor den enkelte arbejdsform findes mest hensigtsmæssig. Herunder arbejdes der ofte ud fra Cooperative Learning, for at give størst mulig læring. Lærerne arbejder ud fra sprogsynet, der kaldes Intersprog, hvor man tager udgangspunkt i elevens udvikling. Herudover skal de indøve strategier for hvornår de skal skimme, nærlæse, lære udenad, notere osv. Dette giver større arbejdsglæde samt bedre effektivitet i det saglige arbejde.

SKOLENS LÆRINGSSYN I FORHOLD TIL TYSK

INDLÆRING

Indlæring er ofte et individuelt aktivt anliggende, hvor en skriftlig/grammatisk del tages ud af en helhed og øves af den enkelte eller sammen med andre. Dette vil også foregå i det mundtlige. Den del, der skal øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med gentagne øvelser inden for opgaven og bliver korrigeret undervejs, indtil eleven har opnået forståelse og derved løst opgaven. De enkelte opgaver tilpasses den enkelte elevs niveau og udvikles løbende.

Lærerens rolle er udover at være faglig kompetent også via sit engagement og sin indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter sproglige/skriftlige overvejelser i gang hos den enkelte elev, som eleven reflekterer over og prøver disse af i andre sammenhænge inden de indgår i samtalen på klassen eller det skriftlige arbejde.

På baggrund af dette skulle eleven gerne kunne se en sammenhæng mellem sprog-/grammatikdelen og den fulde samtale/skriftlige arbejde. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig både mundtligt og skriftligt.

Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningens organisation, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. I undervisningen stilles der opgaver, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper skal forholde sig til disse. Her gives der mulighed for at eleverne kan arbejde i dybden med emnet og selv finde nye vinkler til emnet eller overføre allerede eksisterende erfaring.

LEKTIESYN/LEKTIEMÆNGDE

Lektier tager udgangspunkt i kendt stof og/eller i kendte arbejdsformer. Lektier bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen for at udnytte undervisningstiden bedst muligt og give eleverne mulighed for at møde frem til undervisningen forberedt.

Specielt indenfor grammatikken bruges lektier til at repetere, øve gentagelser og blive korrigeret, indtil der er opnået forståelse for emnet. Dag-til-dag lektierne må i omfang ikke overstige den tid, der stilles til rådighed af skolen, herunder undervisningstid og stilletime.

I forbindelse med de skriftlige afleveringer bruges der specielt i starten af året undervisningstid på disse for at hjælpe eleverne til af få nogle hensigtsmæssige rutiner, som bliver videreudviklet i løbet af året.

EVALUERING

Evalueringer foregår enten skriftligt eller mundtligt. Evaluering dækker undervisningen generelt, enkelte undervisningsforløb, enkelte timer, undervisningsmaterialer, den enkelte elevs indsats og niveau. Mindst én gang om året er der en uddybende samtale med den enkelte elev omkring dennes indsats og niveau.

 

Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: International studieretning 2 klasser af 28 elever. Business studieretning 3 klasser af 28 elever.  Naturvidenskab studieretning 1 klasse med 14 elever. Design og Teknologi 1 klasse med 14 elever.

Hvem er undervisere: FK, MJR og JA

MÅL

Formålet med matematik er at eleverne skal

• Udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, så de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer
• udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb
• anvende digitale hjælpemidler, herunder regneark, WordMat og GeoGebra som en del af løsningen af matematiske problemstillinger
• anvende tal i forskellige sammenhænge
• få en forståelse for, at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation
• argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger

INDHOLD

• arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer som de kommer til udtryk i Fælles Mål
• arbejde med tal og algebra
• arbejde med geometri og måling
• arbejde med statistik og sandsynlighed
• arbejde med matematik i anvendelse
• bevidst arbejde med brug af hjælpemidler; vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning, herunder Wordmat, Geogebra og Excel.

DE MATEMATISKE KOMPETENCER

• Problembehandling: eleven tilegner sig viden om, hvordan matematiske problemer kan løses og hvilke delelementer processen består af
• Modellering; Eleven kan opstille matematiske modeller, fx grafer, simuleringer og opstille matematiske problemer ud fra tekstinformationer
• Ræsonnement og tankegang: Eleven har viden om enkle matematiske beviser og kan udvikle og vurdere matematiske ræsonnementer
• Repræsentation og symbolbehandling: Eleven ved, hvornår de forskellige matematiske symboler skal anvendes og kan repræsentere matematik på forskellige måder, fx ved hjælp af grafer og forskrifter.
• Kommunikation: Eleven er i stand til at kommunikere med og om matematik.
• Hjælpemidler: Eleven kender til forskellige hjælpemidler og kan vurdere, hvornår de enkelte hjælpemidler er fordelagtige at benytte.

 

TAL OG ALGEBRA 

I arbejdet med tal og algebra skal eleverne

• arbejde med forskellige skrivemåder for tal
• udvikle og benytte regneregler
• læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
• få kendskab til forskellige funktionstyper og hvad der karakteriserer dem hver især
• kunne opstille og løse ligninger samt arbejde med enkle ligningssystemer både grafisk og algebraisk
• kunne anvende ukendte formler

GEOMETRI OG MÅLING 

I arbejdet med geometri og måling skal eleverne

• arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
• tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
• undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer
• bestemme størrelser ved måling og beregning
• kunne anvende GeoGebra som hjælpemiddel til løsning af matematiske problemstillinger med geometri
• have viden om geometriske figurer og de linjer, der er knyttet hertil
• kunne forklare sammenhængen mellem sidelængder og vinkler i retvinklede trekanter
• kunne anvende de trigonometriske funktioner

STATISTIK OG SANDSYNLIGHED 

I arbejdet med statistik og sandsynlighed skal eleverne

• kunne anvende relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt
• kritisk vurdere statistiske undersøgelser
• anvende forskellige tællemetoder til sandsynlighed og kombinatorik
• beregne sammensatte sandsynligheder
• kunne skelne mellem statistisk og teoretisk sandsynlighed

MATEMATIK I ANVENDELSE

I arbejdet med matematik i anvendelse skal eleverne

• vælge hensigtsmæssig regneart i givne situationer

• bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
• arbejde med grafiske fremstillinger
• anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
• forholde sig til sandsynligheder
• erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller

SÆRLIGT I FORHOLD TIL KOMMUNIKATION OG PROBLEMLØSNING

Eleverne skal

• erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
• vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
• overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
• benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge
• veksle mellem praksis og teori
• anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
• bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk

METODE

Undervisningen planlægges og gennemføres, så eleven kan gå til prøve i mundtlig og skriftlig matematik, jvf. prøvebekendtgørelsen.

Ud fra analyse af data og informationer skal eleverne kunne formulere og løse problemer ved brug af matematikken. De skal kunne benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår.

Med udgangspunkt i et matematisk emne arbejdes med problemstillingerne efter en gennemgang. I undervisningen stilles de over for problemer, der ikke kun er af rutinemæssig art, og de skal præsenteres for eksperimenterende arbejdsformer, f.eks., hvor eleverne igennem undersøgelser finder løsningsmetoder til et problem. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtale, skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med forskellig grad af præcision.

Undervisningen vil veksle mellem

• Klasseundervisning
• Gruppeundervisning
• Individuel undervisning
• Differentieret undervisning
• Selvproduceret materiale
• Praktisk undervisning

SKOLENS LÆRINGSSYN I FORHOLD TIL MATEMATIK

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter matematiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine matematiske færdigheder tilbage til virkeligheden, f.eks. i forbindelse med skoleårets matematikuge. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Motivation og gunstige læringsbetingelser skabes gennem variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer. Der vil forekomme projektorienteret/problemløsende undervisning.

LEKTIER

• Lektier bruges fortrinsvis til at eleverne får oparbejdet en rutine indenfor nye arbejdsområder og en træning i færdigheder. Desuden er det vigtigt at eleverne prøver selv. Dette styrker deres selvstændige, logiske tankegang og kan give eleverne bedre mulighed for fordybelse.
• Lektier er træning og dermed en dygtiggørelse af eleven, da matematik i høj grad handler om metoder
• Lektier bruges som forberedelse til undervisningen
• Specielt i starten af skoleåret får eleverne daglige opgaver de skal arbejde med mellem timerne. I denne del af året oparbejder eleverne et fælles grundlag i forhold til pensum.
• Opgavemængden er afstemt efter elevernes individuelle faglige forudsætninger og skolens årsplan.
• Afleveringsopgaver må forventes at skulle laves som lektier

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Vi arbejder med målstyret undervisning.
Evalueringen har et fremadrettet sigte og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges og gennemføres.
Evalueringen kan foregå på flere planer og gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

MATEMATIK PÅ RETNINGERNE

På VIES arbejder vi ud fra at gøre alle elever klar til en ungdomsuddannelse uanset retning. Derfor er fokus på den grundlæggende matematik, som skal ruste eleverne til at kunne deltage i matematik i livet efter VIES.

Matematik på Business retning:
Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.
På blå retning er der ekstra fokus på virksomhederne og økonomien heromkring. Der vil være et øget fokus på en videre færd indenfor handelsverdenen. Brugen af IT-værktøjer er derfor også ekstra meget i fokus på blå retning. Derudover er innovation en vigtig del af undervisningen.

Matematik på International retning:
Timetal: 2,5 ugentlige timer af 60 min.
På rød retning er den internationale fokus vigtig. Man vil også indenfor matematik få et kort blik ud i verdenen i forhold til samhandel med udlandet.

Matematik på Design og Teknologi retning:
Timetal: 3 ugentlige timer af 60 min.
På grøn retning har man ekstra meget matematik. Der er fokus på det naturvidenskabelige. På den grønne retning arbejdes der meget med fokus på det teknologiske og det projektorienterede.

Matematik på Naturvidenskab retning:
Timetal: 3,5 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: International studieretning 2 klasser af 28 elever. Business studieretning 3 klasser af 28 elever.  Naturvidenskab studieretning 1 klasse med 14 elever. Design og Teknologi 1 klasse med 14 elever.

FAGUDVALG

På skolen er der et matematikfagudvalg bestående af matematiklærerne. Formålet med fagudvalget er:

• Erfarings- og vidensudveksling
• Udvikling af faget
• Udveksling af materialer
• Mundtlige prøveoplæg laves i samarbejde
• Planlægning af fagdage
• Regelmæssige møder i fagudvalget
• Udarbejdelse af undervisningsmaterialer
• Formidling af kurser og nye materialer

 

Hvem er lærer: HH, JH, JT, TN, MKM og BB

MÅL

At eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge eleverne viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

INDHOLD

Fagets arbejds- og betragtningsmåder.

• Undervisningen skal give eleverne mulighed for
• at udvikle samarbejds- og udtryksformer
• at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater
• at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge
• at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder edb-udstyr og elektronisk dataopsamling og bearbejdning.

Stoffer og fænomener omkring os.

• Undervisningen skal omfatte fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer.
• Undervisningen skal rumme eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener . Der lægges vægt på fænomener, der er tæt forbundet med brugen af vore sanser.

Det naturvidenskabelige verdensbillede.

Undervisningen skal indeholde

• nogle grundlæggende træk af det naturvidenskabelige verdensbillede
• eksempler på udviklingen af menneskers forklaringer på verdens kemiske og fysiske opbygning
• eksempler på forestillinger om universet til forskellige tider. Undervisningen skal omfatte den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffers periodiske system. I undervisningen skal indgå eksempler på, at atom­molekylemodeller kan give forklaring på en række stofegenskaber og stofomdannelser.

Liv og Miljø

• Undervisningen skal omfatte
• et eller flere stofkredsløb i naturen
• eksempler på, hvordan menneskers virksomhed medfører indgreb i naturens stofkredsløb og energistrømme med følger for menneskers, dyrs og planters levevilkår.
• I undervisningen skal indgå eksempler på fysiske og kemiske virkninger på levende organismer.

Teknologi

• Undervisningen skal inddrage:
• samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi
• eksempler på de uundgåelige tab i energikvalitet, der forekommer, når man udnytter de forskellige former for energi
• fremstilling og distribution af elektricitet inddrages i 9. kl.
• principper bag brug af elektricitet inddrages i 9. kl.
• eksempler på foranstaltninger, der begrænser skadelige virkninger på miljøet.
• I undervisningen skal indgå eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkterne.

METODE

Undervisningens mål nås gennem praktiske forsøg herunder demonstrations- og elevforsøg. Gennem forsøgene bør eleverne kunne resonere sig frem til/eftervise fysiske og kemiske teorier. Gennem samtale diskuteres forsøg og teorier, og derefter rationaliseres på forsøgene og evt. resultatafvigelser. I undervisningen undervises eleverne i grundlæggende fysiske og kemiske teorier. Fysiske og kemiske fænomener fra dagligdagen drøftes (behandles) efter behov.

VÆRKTØJSKASSEN

• klasseundervisning
• gruppeundervisning
• individuel undervisning
• differentieret undervisning
• PC
  • dataopsamlings udstyr
  • fysik/kemi programmer
  • film og animationer
  • internet
  • regneark
  • skolens netværk
• en grundbog + kopier fra div. bøger og emnehæfter.
• praktisk materiale

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver. Elevsamtaler mindst 2 gange om året med henblik på fagligt standpunkt og udvikling indenfor faget. Standpunktskarakter gives 3 gange om året.

INDLÆRING

Indlæring er en central del af fysikundervisningen.
Den er et individuelt aktivt anliggende, hvor både den praktiske og den teoretiske del øves af den enkelte elev eller sammen med andre. Det emne der øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med øvelser indenfor emnet og bliver korrigeret undervejs, og endeligt konkluderes der på forsøg og emne. Lærerens rolle er, udover at være faglig kompetent, også via sit engagement og indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter fysiske og kemiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine færdigheder tilbage til virkeligheden, for at se tingene i større/andre sammenhænge.
Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar, for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. Projektorienteret/problemløsende undervisning giver mulighed for at overføre erfaring og skabe genkendelighed.

Timetal: 2,5 ugentlige timer af 60 min.

Holdstørrelse: International studieretning 2 klasser af 28 elever. Business studieretning 3 klasser af 28 elever.  Naturvidenskab studieretning 1 klasse med 14 elever. Design og Teknologi 1 klasse med 14 elever.

Hvem er lærer: KT, TN & AS

MÅL

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne, ud fra de muligheder et efterskole år indeholder samt elevernes givende forudsætninger, tilegner sig viden om de levende organismer, natur, om miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende begreber, biologiske sammenhæng og på anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne betragtnings måder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved feltarbejde.

Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen

– lokalt og globalt.

 

Metode

Undervisningen skal give eleverne mulighed for

– at udvikle samarbejds- og udtryksformer

– at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde små forsøgsresultater

– at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge

– at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter og fletudstyr.

Det enkelte emne skal ses i en biologisk sammenhæng. En stor del af de biologiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I disse tilfælde arbejdes også med samfundsmæssige og etiske/værdimæssige betragtninger. Så vidt muligt omfatter undervisningen derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

 

Indhold

Det økologiske perspektiv:

F.eks.:

• Hvad er typisk for en granskov og en bøgeskov?
• Hvordan er planter og dyr tilpasset livet i jorden, på træstammerne, i trækronerne?
• Hvilken betydning har svampene for livet i skoven?
• Hvilke forskelle og ligheder er der mellem en dansk skov og en regnskov?
• Hvilke livsbetingelser er bedst for ræven, spætten?
• Hvilke sammenhænge findes mellem vandmiljøet, klima, planter og dyr?
• Det udviklingsmæssige perspektiv:

F.eks.:

• Hvilke dyr levede i skoven før i tiden?
• Hvordan ville området udvikle sig, hvis en del af skoven brændte eller blev fældet?
• Hvilke forhold har gjort, at udvalgte dyr og planter har lige præcis denne livsform?
• Hvordan kan det være gået til, at organismerne har ændret sig gennem tiden?

Det værdimæssige perspektiv:

F.eks.:

• Hvilke betydninger har genopretning af år i Danmark – set fra forskellige synspunkter?
• Hvem skal bestemme, hvordan skoven bruges?
• Hvorfor beskytter vi bestemte dyr i skoven?
• Hvilke problemer kan der være ved at have vildsvin i danske skove?
• Hvordan kunne du tænke dig, at fremtidens skov ser ud?

Det samfundsmæssige perspektiv:

F.eks.:

• Hvilke fælles og modsatte interesser findes mellem fx skovejeren og ”turisten”?
• Hvilke fælles pligter og ansvar har over for den globale opvarmning ?
• Hvem bestemmer regnskovens fremtid?
• Hvilke muligheder har vi for at genoprette dette område?

 

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende viden omudvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder
• klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter
• redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen
• forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer
• kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- ogmuskelceller samt kønsceller
• gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder
• beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer
• beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles medfysik/kemi)
• forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
• kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider
• redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna
• kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner
• redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling
• redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder arts dannelse

Hvem er lærer: TN, AS

MÅL

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser, oplevelser, undersøgelser og geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen, samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med geografiske og kulturelle emner og problemstillinger.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener og naturvidenskab med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

METODE

Undervisningen skal give eleverne mulighed for

• at udvikle samarbejds- og udtryksformer
• at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater
• at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge
• at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder edb-udstyr og elektronisk dataopsamling og bearbejdning.

Det enkelte emne skal ses i en geografisk sammenhæng. En stor del af de geografiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I disse tilfælde arbejdes også med samfundsmæssige og etiske/værdimæssige betragtninger. Så vidt muligt omfatter undervisningen derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

INDHOLD

Globale mønstre

Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge. Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget.
Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende. Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum.
Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave. Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer.

Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen. Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.

KULTUR OG LEVEVILKÅR

I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf. Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet ned historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har.

ARBEJDSMÅDER OG TANKEGANGE

På dette klassetrin analyser og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændig formulerede opgaver. Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af undervisningen. Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser. Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

VÆRKTØJSKASSEN

• klasseundervisning
• gruppeundervisning
• individuel undervisning
• differentieret undervisning
  • PC
  • dataopsamlings udstyr
  • geografi programmer
  • film og animationer
  • internet
  • regneark
  • skolens netværk
• kopier fra div. bøger og emnehæfter.
• praktisk materiale

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

INDLÆRING

Indlæring er en central del af geografiundervisningen. Den er et individuelt aktivt anliggende, hvor både den praktiske og den teoretiske del øves af den enkelte elev eller sammen med andre. Det emne der øves, kræver en gennemgang/forklaring af underviseren. Derefter arbejder eleven med øvelser indenfor emnet og bliver korrigeret undervejs, og endeligt konkluderes der på forsøg og emne. Lærerens rolle er, udover at være faglig kompetent, også via sit engagement og indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter geografiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine færdigheder tilbage til virkeligheden, for at se tingene i større/andre sammenhænge. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar, for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. Projektorienteret/problemløsende undervisning giver mulighed for at overføre erfaring og skabe genkendelighed.

Timetal: 1 ugentlige timer af 60 min.

Der tilbydes kun undervisning i geografi for de undervisningspligtige elever(9. klasses elever).
Underviser: BB

MÅL

Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse at andre livsformer og holdninger.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling overfor medmennesket og naturen.

INDHOLD

Livsfilosofi og etik.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse.
• forstå og forholde sig til religiøst sprog.
• vurdere etiske principper og moralsk praksis.
• udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen.
• håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner.
• reflektere over og udtrykke sig om forholde mellem mennesket og naturen.

Bibelske fortællinger.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• udtrykke viden om centrale fortællinger fra det gamle og nye testamente.
• diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning at tilværelsen.
• gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er.
• gengive hovedtrækkene i kristendommens historie.
• vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark.
• forholde sig til kirkelige retninger i vor tid.
• formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer.
• folke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle.
• beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser.
• reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund.
• diskutere og forholde sig til udvalgte temaer indenfor forskellige religioner.
• forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner.

VÆRKTØJSKASSEN

• klasseundervisning
• gruppeundervisning
• individuel undervisning
• differentieret undervisning
• internettet
• skolens netværk
• kopier fra diverse bøger og undervisningshæfter

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, for eksempel gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

INDLÆRING

Indlæring er en central del af kristendomsundervisningen. Den er et individuelt aktivt anliggende, hvor det tilegnede stof diskuteres med henblik på personlig stillingtagen og forståelse af religiøse spørgsmål. Lærerens rolle er, udover at være fagligt kompetent, også via sit engagement og indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter religiøse overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i det tilegnede emne. Med udgangspunkt i det tilegnede stof skal eleven relatere til de for faget beskrevne områder for at se tingene i større/andre sammenhænge. Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for yderligere fordybelse. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar for, at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser.

Timetal: 1 ugentlige timer Der tilbydes kun undervisning i kristendom for de undervisningspligtige elever.

Underviser: CM & JA

IDENTITET

Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i fagets idræts DNA er den fysiske aktivitet (på VIES varetaget af linjetræningens specificitet og støttetræningens understøttende fokus), som understøttes af teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og kundskaber om og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori sikres faglig dybde, og undervisningen giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden samt forståelse for idrættens kulturelle værdier”, mens den teoretiske boglige undervisning understøtter ovenstående ud fra en teoretisk ramme.

FORMÅL

Faget skal bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning i et teoretisk perspektiv opnår eleverne kropslige kompetencer (linjeidrætten) samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet. Eleverne opnår god fysisk kapacitet, grundlæggende idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder i den boglige undervisning udfra et teoretisk perspektiv. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne opnår viden og kundskaber om betydningen af at være i god fysisk træningstilstand og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne udvikler innovative kompetencer, så de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige/kropskulturelle/ problemstillinger. Gennem undervisning i alsidige idrætsaktiviteter opnår eleverne et bredt kendskab til idræts- og bevægelseskultur og motiveres til fortsat fysisk aktivitet.

MÅL

 

Eleverne skal:

1. gennem alsidig (teoretisk)undervisning opnå forståelse for god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner”
2. beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye (i praksis deres linjeidræt og 2 andre færdighedsområder med undervisning i foråret, såfremt 9 klasses idræt bliver udtrækningseksamensfag. Samt indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
3. udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer (i et teoretisk perspektiv) og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori, forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden og kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger

INDHOLD

 

1. Anatomi
2. fysiologi
3. Arbejdsfysiologi
4. Kropskultur
5. Doping
6. Idrætshistorie
7. Søvn
8. Skadesforebyggelse
9. Kost (vægtøgning, vægttab)
10. Styrketræning (Hypertrofi og RFD og Max styrke)

VÆRKTØJKASSEN

 

• klasseundervisning
• gruppeundervisning
• individuel undervisning
• differentieret undervisning
• internettet
• skolens netværk
• kopier fra diverse bøger og undervisningshæfter

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, for eksempel gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

FORMÅL

Faget Projektledelse har til formål at introducere eleverne til grundlæggende begreber, metoder og færdigheder inden for projektledelse. Eleverne skal udvikle en forståelse for vigtigheden af effektiv projektstyring og tilegne sig praktiske færdigheder, der kan anvendes i forskellige sammenhænge. Målet er at ruste eleverne til at planlægge, lede og evaluere projekter, både individuelt og i samarbejde med andre.

 

MÅL

Forståelse af grundlæggende projektledelsesbegreber og -metoder.
Evnen til at identificere og definere mål for et projekt.
Kompetencer til at udarbejde tidsplaner og ressourceallokering.
Udvikling af kommunikations- og samarbejdsevner.
Evnen til at evaluere og reflektere over projekters resultater.

INDHOLD

• Introduktion til projektledelse
• Vigtigheden af projektledelse
• Projektidentifikation og målsætning
• Identifikation af projektmål
• Succeskriterier
• Ressourcestyring og tidsplanlægning
• Allokering af ressourcer
• Risikostyring og problemløsning
• Identifikation og vurdering af risici
• Problemløsning i projektsammenhæng
• Kommunikation og samarbejde
• Effektiv kommunikation
• Teamarbejde og teamroller
• Evaluering og afslutning af projekter
• Projektgennemgang og evaluering
• Refleksion og læring

EVALUERING

Løbende evaluering af elevernes deltagelse i klasseaktiviteter og gruppearbejde.
Individuelle og gruppebaserede præsentationer af projekter med feedback.
Evaluering af elevernes evne til at reflektere over og lære af projekter.

FORMÅL

Formålet med faget Billedkunst er at give eleverne mulighed for at udforske og udvikle deres kreative potentiale. Dette valgfag har til formål at skabe et rum, hvor eleverne kan udtrykke sig selv gennem kunstneriske processer og teknikker. Faget søger at stimulere deres fantasi, nysgerrighed og forståelse for kunstens rolle i samfundet.

MÅL

Kreativ udfoldelse:

• Eleverne skal kunne udforske og udvikle deres egen kunstneriske stemme ved at eksperimentere med forskellige stilarter, medier og teknikker.
• Målet er at fremme kreativ tænkning og give eleverne mod til at tage kunstneriske risici.

Teknisk færdigheder:

• Eleverne skal opnå færdigheder inden for klassiske kunstteknikker som tegning, maleri og skulptur.
• Laser cut, vinylskærer og screenprint: Målet er at introducere eleverne til moderne teknologier og teknikker som laser cut, vinylskærer og screenprint for at udvide deres tekniske repertoire.

Kunstens historie og teori:

• Forståelse af kunsthistorie: Eleverne skal studere forskellige perioder og stilarter inden for kunsthistorien for at forstå konteksten og udviklingen af kunstneriske udtryk.
• Refleksion og teori: Målet er at opmuntre eleverne til at reflektere kritisk over deres egne værker og forstå kunstens teoretiske dimension.

INDHOLD

Faget Billedkunst vil omfatte en bred vifte af emner, herunder tegning, maleri, skulptur, og de moderne teknikker som laser cut, vinylskærer og screenprint. Undervisningen vil kombinere praktiske øvelser med teoretisk undervisning for at skabe en helhedsforståelse af kunstens verden. Eleverne vil have mulighed for at arbejde med forskellige materialer og teknikker for at udvikle deres egne unikke kunstneriske udtryk.

EVALUERING

Eleverne vil blive evalueret gennem løbende vurderinger af deres kunstneriske projekter, deltagelse i klasseaktiviteter, samt skriftlige refleksioner om deres egne og andres værker. Evalueringen vil også inkludere præsentationer, hvor eleverne kan forklare deres valg af teknikker og udtryksformer. Der vil være fokus på både tekniske færdigheder og konceptuel forståelse, og feedback vil blive brugt til at støtte elevernes kunstneriske udvikling.

FORMÅL

Formålet med faget Business er at give eleverne en grundlæggende forståelse for nøgleaspekter inden for forretningsverdenen. Faget sigter mod at give eleverne viden og færdigheder, der er forbereder dem til at tage valget om en ungdomsuddannelse.

MÅL

Afsætning:

• Forståelse af markedets dynamik: Eleverne skal kunne analysere markedstendenser, forbrugeradfærd og konkurrencesituationen for at udvikle effektive markedsføringsstrategier.
• Produktpositionering: Målet er at lære eleverne at differentiere produkter på markedet og skabe en unik værdiforståelse for forbrugerne.

Jura:

• Grundlæggende erhversjura: Eleverne skal opnå en basal forståelse af de juridiske rammer, der omgiver virksomheder, herunder kontrakter, erstatning og erhvervsansvar.
• Etisk forretningsadfærd: Målet er at indgyde en forståelse for etiske dilemmaer og fremme et ansvarligt forretningsmiljø.

Virksomhedsøkonomi:

• Finansiel forståelse: Eleverne skal kunne analysere og forstå virksomheders økonomiske præstationer ved hjælp af værktøjer som budgettering, regnskabsanalyse og nøgletal.
• Beslutningstagning: Målet er at udstyre eleverne med færdigheder til at træffe velinformerede økonomiske beslutninger og håndtere risici.

Formidling:

• Effektiv kommunikation: Eleverne skal udvikle evnen til at formidle komplekse forretningskoncepter klart og overbevisende, både skriftligt og mundtligt.
• Præsentationsteknik: Målet er at styrke elevernes evne til at levere overbevisende præsentationer og håndtere spørgsmål og udfordringer fra interessenter.

INDHOLD

Fagets indhold dækker en bred vifte af emner inden for Afsætning, Jura, Virksomhedsøkonomi og Formidling. Eleverne vil studere markedsanalyse, markedsføringstrategier, regnskabsprincipper, budgetlægning og kommunikationsteori. Undervisningen vil kombinere teoretisk viden med praktiske case-studier og projekter for at give eleverne en holistisk forståelse af erhvervslivet.

 

EVALUERING

Eleverne vil blive evalueret gennem en kombination af skriftlige eksamener, præsentationer og pitch af egen virksomhed foran lærer og censor. Evalueringen vil måle elevernes forståelse, analytiske evner, og evne til at anvende teori i praktiske forretningscenarier. Løbende feedback og interaktion vil blive tilvejebragt for at hjælpe eleverne med at forbedre deres færdigheder og forståelse løbende.

FORMÅL

Eleverne skal i faget design og teknologi gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i træ, tekstil, vinyl og plast. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer.

Stk. 2. Elevernes mestring af faget fordrer en beherskelse af digitale designprocesser og af digitale teknologiers sprog og principper med henblik på iterativt og i samarbejde at kunne designe, konstruere, modificere og evaluere (digitale) artefakter til erkendelse og løsning af komplekse problemer.

Stk. 3. Eleverne skal i arbejdet med design og teknologi lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal, såvel individuelt, som i samarbejde gennem stillingtagen og handling, opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med moderne teknologier og udvikling af fysiske artefakter.

 

MÅL

1. Elevenkanmålrettetogsikkertanvendeværktøjer,redskaberogmaskiner til forarbejdning af materialer
2. Elevenkanselvstændigtforarbejdematerialeriforholdproduktetsfunktion og udtryk
3. Elevenkanarbejdemedkompleksedesignprocesserknyttettil produktfremstillinger

 

INDHOLD

1. Inkscape
2. Lasercutter
3. Scan’N’Cut
4. 3D print
5. Screen Print
6. Brodderimaskine
7. LED lysskilt
8. Design en lampe i træ
9. Design en stol

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, for eksempel gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

FORMÅL

Formålet med orienteringen er, at den enkelte elev får et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse.
Gennem rådgivning og vejledning opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer uden for arbejdsmarkedet. Ligeledes skal det medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at kunne udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan.

INDHOLD

Hver elev får 2 årlige samtaler i forbindelse hermed revideres den enkelte elevs uddannelsesbog. Dette munder ud i en uddannelsesplan, der ligger til grund for den idere uddannelse. Desuden arbejder den enkelte elev med en selvvalgt opgave, der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.

Orienteringen skal ses i en sammenhæng, og derfor tilbydes eleverne mulighed for erhvervspraktik i efterårs- og vinterferien, så der kan foregå en vekselvirkning mellem oplevelser i og udenfor skolen, der sammen med den personlige rådgivning giver mulighed for at udvikle både faglig, social og personlig kompetence.
Det tilstræbes, at eleverne forstår betydningen af fortsat uddannelse og opnår viden og indsigt så de kan træffe et relevant valg af uddannelse, og opbygge tillid til egne muligheder. Så den enkelte har reelle muligheder for de bedst mulige personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv. Et personligt tilegnet værdigrundlag, lyst og mod til at uddanne sig er afgørende for elevens evne til at få et ”godt liv”.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder, der kan indgå er derfor:

• uddannelses- og erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt
• beslutningsprocesser og færdigheder i at træffe valg
• informationssøgning
• jobsøgning
• arbejdsmarkedsforhold og vilkår for medarbejdere og selvstændige
• livsformer på og uden for arbejdsmarkedet –
• internt og eksternt arbejdsmiljø og regler for børns og unges arbejde –
• ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet –
• udarbejdelse af personlig uddannelsesplan og handlingsplan –
• vejledningsordninger i og uden for skolen, herunder ungdomsvejledningen.

Vejledningen varetages af en af skolens lærer og UU Vejle. 9. årgang er af en efterskolelærer