Uddannelse

Uddannelse

På Vejle Idrætsefterskole giver vi hjernen den daglige motion, som resten af kroppen får i idrætstræningen. Det sker både i de enkelte fag i 9. klasse og 10. klasse, men også med individuelt målrettede studieforløb og fælles emneuger i løbet af året, hvor vi arbejder på større projekter. Vi har vores egne interne prøver på VIES.

Boglig læring har høj prioritet

Undervisningen er seriøs og målrettet, at du har mulighed for at fortsætte videre på en ungdomsuddannelse. Derfor stiller vi også krav. Vi forventer, at du overholder afleveringsfrister, at du kommer til timerne, og at du viser engagement. Derfor kan du også forvente det samme af VIES’ lærere. Vi er her for at give dig indsigt, gøre dig knivskarp og give dig lyst til at lære endnu mere.

Med professionel uddannelsesvejledning bestræber vi os på, at du på VIES bliver klogere på, hvordan din uddannelsesmæssige fremtid skal se ud.

Studieretningerne

I denne folder præsenterer vi de spændende studieretninger, som skolen tilbyder. Vi kombinerer idræt og boglig undervisning, så du kan udvikle dig både fagligt og fysisk. Uanset om du interesserer dig for samfundsforhold, naturvidenskab, teknologi og design eller business, finder du en studieretning, der matcher dine interesser. Hver retning giver mulighed for fordybelse i både teoretiske og praktiske emner, så du kan udforske din passion og få en god afslutning på grundskolen.